HVEM? & HVAD?
GRUNDPRINCIPPER I MIN UNDERVISNING
Uanset stilart, så har jeg 3 grundprincipper
- Det er altid DIN yogapraksis - lyt til, hvad din krop for tæller dig og hvad den har brug for i dag! Du har ALTID tilladelse til at gøre noget andet end det jeg guider. Også at sove!
- Ha' tillid til din krop; Den er stærk, robust og tilpasningsdygtig.
- Du er allerede bestået. Vær nysgerrig og undersøgende i forhold til, hvad der sker i din krop og i dit sind, når du laver yoga. Uanset hvad der kommer op - så må du gerne have det som du har det.
Jeg underviser i følgende yogastile:
- Klassisk Yin - er en blød yin stil med rolige dynamiske flows mellem stillingerne. Soft yin er en funktionel, indadvendt yin stil, med en max. intensitet på 75%. Alle stillingerne holdes i ca. 3-5 minutter. Der er længere hvile perioder. Fokus er, at sætte gang i kroppens qi / energi samt at nedregulerer nervesystemet. Alle stillinger er liggende og siddende stillinger.
- Yin Power - er en styrkende yin yoga, med saft og kraft og aktivitet i stillingerne, og med få hvileperioder. Hensigten at gøre kroppen stærk, balanceret og at skabe mobilitet, så du kan leve et aktivt liv, og at sætte gang i kroppens qi / energi. Stillingerne er siddende og liggende, alle stillinger er godkendt af læge og fysioterapeut.
- Open flow - er en meditativ, dynamisk og sansebaseret yogaform. Der arbejdes med ikke-lineære flows og via sansebaserede instruktioner hjælpes du til at bygge bro mellem bevægelse og meditation. Denne yogastil er god til dig, som har svært ved at være i ro.
- Yang Yoga er funderet i basis Hatha yoga, enkle styrkende øvelser samt balance øvelser. Du er i stillingerne kortere tid. Typisk er yang yoga første del af en praksis, som er kombineret med yin yoga eller "hacket" med open flow yoga.
- Restorativ Yoga - hvileyoga. Det er en yogastil, hvor du arbejder med kroppen igennem ro, mørke, varme og stilhed. Der er ingen stræk i stillingerne, kroppen er fuldt støttet op. Hensigten er at øve at være i en mellemtilstand mellem vågen og sovende, et sted hvor nervesystemet får ro og kroppen kan regenerer. Du er i stillingerne i 10-30 minutter.
Til trods for ovenstående opdeling, så vil du opleve at jeg ind i mellem mixer stilarterne - jeg har det lidt stramt med kasser.
Jeg er nysgerrig anlagt og nørder med glæde samspillet mellem krop og sind, derfor jeg inddrager gerne energimedicinske metoder, selv-massage, tapping, TCM referencer (traditionel kinesisk medicin) o.lign. i min undervisning.
Jeg synes du skal vælge dine undervisere og rollemodeller med omhu.
Og det handler om mere end, hvad du kan læse dig til, så en opfordring til også at tjekke mig ud på de sociale medier, møde mig til fysisk undervisning lytte til en podcast eller simpelthen give mig et ring.
Jeg forstår til fulde, hvis du gør dig umage med at finde den helt rigtig yogalærer.
Er du mere til det talte ord, så tryk her
Yoga for mig
Yoga er for mig, mest af alt mental styrketræning. Det er et sted, hvor jeg øver mig i at være - være der hvor jeg er lige nu, med det som er. Det er også stedet, hvor jeg går hen, når jeg har brug for en pause fra mit kontinuerligt sludrende sind - hvor jeg kommer ud af hovedet og ned i kroppen.
Bivirkningerne ved yogaen, er jeg ret vild med; jeg får mere fokus, min krop bliver mere bevægelig, den bliver stærkere, jeg har ingen smerter, jeg har bedre sultregulering, og en markant bedre føling med, hvordan min krop har det og jeg sover bedre.
Vil du prøve, hvordan det virker for dig?
Online live yoga
Yogarelateret uddannelse
- Basis udd. Hatha og flow yoga v. Kristine Stenvad 2019
- Yoga filosofi v. Simon Krohn 2019
- Open flow yoga v. Birgitte Gorm Hansen 2019
- Yin yoga vol 1 v. Trine Hedeggard 2020
- Yin yoga vol 2. anatomi v. Trine Hedegaard 2021
- Sensorisk yoga, sprog og psykologi for yogalærere v. Birgitte Gorm Hansen 2020-2021
- Gravity yoga TT Yoga Theachers College 2021
- Restorativ yoga v. Sussie Jensen 2022
- Yin power v. Kirstine Rost 2022
- Spaceholder v. Jesper Westmark 2024
- Kurser i TCM, Breathwork, anatomi etc.
- Og mange timers selvstudie.
- i alt ca. 1000 t. uddannelse.
Anden uddannelse
- Intro til biodynamisk kraniosekral terapi 2023 v. Niklas Patursson
- Donna Eden grundkursus 2023
- Thai yoga massage 2022 v. Tengberg.dk
- Reiki healing v. Cph Reiki juni 2020
- EFT Masterclass Dawson Church 2019
- Matrix reimprinting (EFT overbygning) v. Energi psykologi Danmark 2015
- EFT Tapping 1-3 v. Peter Graham 2008
Formel uddannelse
- Diplom i ledelse
- Procesorienteret ledelse
- Konflikt coach
- Suppervisor Kempler institutet
- Folkeskolerlærer
Erhvervserfaring
- Afdelingsleder Næstved Ungdomsskole 2008-nu
- Herbergsmedarbejder Mission Australia Perth 2006-2008
- SSP konsulent Nykøbing F. Kommune 2001-2006
- SSP koordinator Haslev kommune 2000-2001
- Folkeskolerlærer i Ski Kommune - Norge 1997