Loading...

LIVSNYDER RETREAT - MARRAKECH

Yoga, meditation, kultur & natur

D. 6-13 maj 2025

8 rejsedage, 7 fulde dage. 3 dage i Marrakech og 4 dage i de smukkeste omgivelser i den autentiske marokkanske natur.

Jeg blev forelsket i Marrakech første gang jeg var der.

Kombinationen af dufte, sanseindtryk, den gamle kulturarv, farverne, arkitekturen, maden og alt det man nærmest ikke kan beskrive, gør Marrakech til et helt særligt rejsemål.

Det er nyt og gammelt, i et stort virvar og mix. Der er stilhed og støj. Sanselighed på den helt høje klinge.

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg siger; ”eeeeej, se der!” – ”eiiij, hvor er det pænt!”, når jeg bevæger mig rundt.  

Jeg er vild med maden, Jeg er vild med alle de lækre juicer og safte. Jeg er vild med krydderierne, med kontrasterne og med de mennesker, som bor der.

Og så er jeg fuldstændig vild med, at man kan gå i et virvar af mennesker og dreje rundt om hjørnet og gå ind i en af de små lukkede haver, og lande i fuldstændigt paradis, omgivet af planter, blomster og den smukkeste arkitektur.

Når man bevæger sig ud af byen, kalder naturen, den er rå og frodig på en og samme tid.

Det er et sted som i høj grad kalder på fuld opmærksomhed og sanselighed. Det er et sted, som insisterer på at fastholde din opmærksomhed. Og dét er jeg vild med.

Jeg valgt at lave en rejse til Marrakech for at dele min begejstring med dig.

Yogaen og meditationen har en central plads på rejsen, så hver morgen vil der være en session på et par timer og de sidste 4 dage vil der være 2 sessioner.

Se nærmere detaljer på programmet længere nede.

Kombinationen af eksotiske sanseindtryk, dejlig mad, egenomsorg, bevægelse, tid og ro, er for mig LIVSNYDELSE. Jeg vil gøre,hvad jeg kan, for at du får en helt magisk oplevelse. 

Vi starter inde i Marrakech by, 3 dage i den centrale del af byen, midt i medinaen og med mulighed for at opleve de mange kulturelle steder i byen.

Derefter flytter vi ud af byen, til Riad Mayo, et smuk sted 35 minutter kørsel fra centrum. I smukke omgivelser, med god plads, stilhed og højt til loftet.

Vi har udvalgt nogle besøgsværdige sights, som vi inkluderer i programmet.

  • Vandretur til Ourika Valley
  • Den hemmelige have – Jardin Secret
  • Dar El Bacha

Ekstra rejseleder

På denne tur deltager min gode veninde og rejseleder Linda Liebst også. Linda vil varetage nogle af turene i byen og det giver os ligeledes mulighed for at dele gruppen lidt op, hvis der skulle være behov for det.

 

DU FÅR:

  • 3 overnatninger midt i Marrakech by, med masser af kultur og oplevelser lige uden for døren.
  • 4 overnatninger og dage med fuld forplejning i dejlige omgivelser 30 minutters kørsel uden for byen. Stille og smukt. 
  • Nærende yoga og meditation, i mere end 15 timer
  • Personlig vejledning 
  • Morgenmad alle dage
  • Fuld forplejning på dag de sidste 4 dage.
  • 1 guidet vandretur
  • 2 udflugter i Marrakech by
  • Tid til fordybelse og refleksion og tid til dig selv
  • 2 erfarne rejseledere
  • En oplevelse ud over det sædvanlige

PROGRAM 

Dag 1. Afg. Cph kl. 06:00 – ankomst til Riad omkring kl. 12. Velkomst og samling. Guidet tur ud i byen. Eftermiddagsyoga. Aftensmad på egen hånd.

Dag 2. Marrakech by – morgenyoga, morgenmad, tur – frokost på egen hånd. Mulighed for fælles dinner på særligt sted ude i byen.

Dag 3. Marrakech by – morgenyoga, morgenmad, tur – frokost på egen hånd. Mulighed for fælles dinner på særligt sted ude i byen.

Dag 4. Marrakech by – morgenyoga, morgenmad. Frokost på egen hånd. Kl. 14, flytning til Riad Mayo. Ankomst, indkvartering. Sen eftermiddagsyoga og meditation. Fælles aftensmad.

Dag 5. Riad Mayo – morgenyoga, morgenmad, afslapning, fælles frokost, ro, eftermiddagsyoga, fælles aftensmad 

Dag 6. Riad Mayo – morgenyoga, morgenmad. Vandretur Ourika Vally. Frokost ude. Fælles aftensmad. Godnatyoga

Dag 7. Riad Mayo – morgenyoga, morgenmad, afslapning, fælles frokost, ro, eftermiddagsyoga. Afslutningsdinner - evaluering og refleksion.

Dag 8. Hjemrejse. Afg. Kl.10:15 fra Marrakech, ankomst Cph. 15:25

Forbehold for ændringer.

 

YOGA & BEVÆGELSE

Jeg underviser i flere forskellige yoga stilarter.

  • Yin yang yoga er en praksis, hvor der vil være nogle stående og styrkende øvelser, som altid afsluttes med en blid yin praksis.
  • Open flow er en organisk yoga stil, som giver udøveren mulighed for at afsøge sin krop. Der arbejdes med det blide og nydelsesfulde.
  • Yin yoga er stræk af kroppens meridianbaner - og stillinger holdes i 3-7 minutter.
  • YinPower er en styrkende yin yoga med aktivitet i stillingerne.
  • Restorativ yoga, er hvile yoga, hvor du ligger fuldstændig støttet op i 15-30 minutter i hver stilling.

Funktionel vejrtrækning og meditation er en del af den daglige yogapraksis.

 

PERSONLIG VEJLEDNING 

Jeg har oplevet at deltagerne, uanset erfaring med yoga og krop, har spørgsmål til deres praksis. 

Derfor vil du få mulighed for 15 minutters individuel tid med mig, tiden kan du bruge til præcis, det du vil. Måske handler det om fysiske udfordringer, refleksioner eller observationer – eller måske noget helt fjerde, det er helt op til dig. 

 

VANDRING

Der vil være én vandretur til Ourika Valley.

Ourika-dalen er en dal i det marokkanske højatlas langs Ourika-floden. Området er hovedsageligt befolket af berberfolk, der taler Shilha. På trods af sin nærhed til Marrakech, betragtes den stadig som en relativt velbevaret dal, traditionel bjerglivsform.

Terrænet er lettere udfordrende, men tempoet tilpasses til gruppen. Vi går langs floden, i naturen og spiser frokost langs flodbredden. 

Mere information om terrænet får du op til turen, så du kan vurdere om det er noget for dig.

 

 

 

 

 

 

VEJRET

Maj er vejrmæssigt stabilt og lunt – vi kan forvente omkring 25-28 grader midt på dagen, lidt vind og blå himmel.

 

RIAD & VÆRELSERNE

Hvor skal vi bo?

Inde i Marrakech kommer vi til at bo midt i Medinaen med Rooftop terasse til morgenyoga, lille afkølingspool og de livlige gader og bazaren lige uden for døren.

Ude på landet, skal vi bo på Riad Mayo, et frodigt paradis, hvor gamle traditioner blandes med moderne komfort. En fredelig oase, hvor blandingen af hyggelig luksus og naturens blide strejf skaber de perfekte omgivelser til et afslappende ophold i et fredeligt og økologisk miljø.

Riaden ligger 35 minutter uden for hjertet af Marrakech. Riad er også centreret og isoleret på en smuk 5 hektar stor grund omgivet af frodige grønne områder

Huset er en stor villa med 8 velindrettede værelser.

ANTAL DELTAGERE

  • Der er max plads til 10 personer i delt dobbeltværelse.
  • Der er på denne rejse max. plads til 2 personer i enkeltværelse. 
  • Jeg anbefaler hurtig tilmelding, så du får præcis, hvad du ønsker. 
  • Holdet er småt, og det har stor betydning for nærværet og plads til den enkelte. 

Jeg opdatere siden her, løbende, så du kan se hvor mange pladser der er tilbage. 

SPØRGSMÅL

HVAD ER INKLUDERET?

  • Fly incl. bagage 
  • Overnatning
  • Transport til og fra Marrakech lufthavn og anden relevant transport
  • Morgenmad alle dage
  • Alle måltider på Riad Mayo
  • Yoga og meditation, samlet omkring 16 timer
  • Personlig vejledning
  • Programsatte aktiviteter – 3 ture.

 

HVAD ER IKKE INKLUDERET?

  • Drikkevare 
  • Mad på flyveturen
  • Frokost og aftensmad på de første 3 dage i Marrakech by
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring

 

HVEM KAN DELTAGE?

Alle kan deltage uanset yoga-erfaring. Skriv eller ring, hvis du er i tvivl.

Har du skavanker, arbejder vi omkring dem. Det skal være muligt for dig at komme relativ nemt op og ned på gulvet.

 

SKAL JEG HAVE MIT EGET YOGA GREJ MED?

Ja, du skal have dit eget grej med. Yogamåtte, tæppe og øjenpude. Jeg sørger for lidt ekstra gear.

Yogatøj i til forskellige temperaturer er en god idé. Lag på lag er vejen frem, særligt om morgenen.

 

KAN JEG DELTAGE ALENE?

Ja, du kan deltage alene. Det kan være en gave at rejse alene, du kan flekse ind og ud af gruppen som det passer uden at skulle tage hensyn til en rejseven. 

  

HVAD HVIS JEG HAR BRUG FOR AT TRÆKKE MIG?

Så trækker du dig. Du skal INGENTING denne uge, andet end at nære dig. Jeg sætter rammerne så der er plads til dig. 

Hør mig fortælle om måden, vi arbejder på retreatet. 

Lyt ler

PERNILLE - DIN REJSELEDER OG YOGALÆRER

Jeg er din rejseleder og yogalærer på turen. Jeg har rejst meget både privat og professionelt, hvor jeg bla. har ledet større grupper i Tokyo, Tanzania, New York, London, Rom og Paris.

Jeg er uddannet lærer, leder og yogalærer mm. Jeg sørger for en god og varm stemning, og finder det helt naturligt at tage vare på den enkelte.

Jeg mødte yogaen relativ sent i livet. Først da jeg var midt i 40’erne, fik jeg ro nok til at sætte mig på yogamåtten, og dér har jeg siden tilbragt meget tid. Jeg har undervist siden 2019 og har ca. 1000 timers uddannelse og 1500+ undervisningstimer bag mig. Jeg formidler yoga, så plads til at være dig. Se mere her Om PernilleB

HVORDAN ER DET AT REJSE MED PERNILLE B?

Vil du høre, hvordan andre deltagere oplever retreats og undervisning med Pernille, så tryk her:  Anmeldelser

 

SIKKERHED

Jeg har rejst mange steder i verden, og det der kendetegner Marrakesh, er følelsen af tryghed når man bevæger sig rundt i gaderne.

Jeg oplever at blive respekteret, når jeg siger nej til et køb. Jeg bliver heller ikke råbt efter på gaden, eller lignende ting. Det sætter jeg stor pris på.

 

DET PRAKTISKE

PRIS & BETALING

Pris pr. yoga deltager i delt dobbeltværelse:

Incl. fly, bagage, overnatning, forplejning, yoga og transfer er kr. 15.500,- 

Pris pr. yoga deltager i enkeltværelse med delt badeværelse:

Incl. fly, bagage, overnatning, forplejning, yoga og transfer er kr. 18.500,- 

Rejsen forudsætter minimum 8 deltagere, for at rejsen gennemføres. 

 

BETALING 

For at sikre dig en plads indbetales et depositum ved tilmelding på kr. 3500,- 

Restbetalingen skal være indbetalt senest 1. marts 2025. Ønsker du at betale i rater, aftaler vi nærmere.

Indbetaling til PernilleB Yoga på Konto 4386 – 4386443270. Noter dit navn på bankoverførselen. Du modtager en kvittering på mail.

 

AFBESTILLING

Du har mulighed for at afbestille din rejse op til 65 dage før afrejse. Gebyr for afbestilling er kr. 3500,- 

Det vil sige, at hvis du mod forventning, er nødt til at afbestille din tur, kan du gøre det helt op til 65 dage før afrejse og kun miste dit depositum, ligesom det er tilfældet alle andre steder.

Ved afbud senere end 65 dage før afrejse er din tilmelding bindende og rejsens fulde pris skal betales.

Du er velkommen til selv at sælge din plads til en anden, men du er selv ansvarlig for navneændring af flybilletten samt den ekstraomkostning der ligger ift. Navneændringen.

Det er de mest lempelige standard vilkår i yogarejsebranchen.

Rejsen forudsætter minimum 8 deltagere, for at rejsen gennemføres. 

 

FORSIKRING

Ferien kan hurtigt blive rigtig dyr, hvis ikke du har tegnet en forsikring, og der opstår sygdom eller skade på din rejse – eller hvis det sker inden afrejse, og du er nødt til at aflyse din rejse.

Jeg anbefaler derfor at du tjekker, om du er dækket af en rejse- og/eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – og husk endelig, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen, så det er vigtigt at sikre, at en eventuel forsikring dækker lige præcis det, du skal på din ferie.

Har du brug for at tegne en forsikring, kan du købe både afbestilling- og rejseforsikring via www.gouda.dk som er specialister i rejseforsikring og dermed tilbyder løsninger til forskellige typer rejser.

 

REJSEDATOER & FLYTIDER 

Afgang København, tirsdag d. 6/5 2025 kl. 06 – ankomst Marrekech 9:30

Afgang Marrakech tirsdag d.13/5 kl. 1015 – ankomst Cph 15:25

OBS. Der er en times tidsforskel ml. Marrakech og Cph.

 

DIN SIKKERHED

Dalhoff Travel A/S er teknisk rejsearrangør. DT's medlemsnummer hos Rejsegarantifonden er 2121.

 

JEG VIL GERNE MED - HVAD GØR JEG NU?

Send mail til pnillebulow@gmail.com   

  • Skriv dit fulde navn, som det står i dit pas – når dit depositum er registreret har du sikret dig en plads.
  • Skriv om du ønsker delt dobbeltværelse eller enkeltværelse.
  • Indbetaling kr. 3500,- til PernilleB Yoga på Konto 4386 – 4386443270. Noter dit navn på bankoverførselen. Du modtager en kvittering på mail.

SPØRGSMÅL? Kontakt mig gerne på 81958518 eller på pnillebulow@gmail.com

Jeg glæder mig til at rejse med dig! 

Kærlig hilsen PernilleB